Mine billeder har jeg malet på forskellige tidspunkter i perioden 2003 – 2007 i forbindelse med min egen udvikling. Jeg har brugt akrylmaling. For mange år siden omkring 1978 – 1982 malede jeg også en del i forbindelse med kurser på HF og Seminariet, som jeg deltog i .
I december 2003 startede jeg med at lave englebilleder i decoupage. Det er servietudrivning på lærreder med akrylmaling og dekoration med små træ- og metalgenstande .
Det optog mig meget og jeg holdt også et kursus i forbindelse med fremstillingen af billederne i emnet: Decoupage.
Det første billede som jeg malede kun med akrylmaling var i juni 2004 og det var et ”syn”, jeg så i en meditation. Det blev nok ikke helt sådan, som jeg havde forestillet mig, men det gav mig en speciel oplevelse, da jeg lige efter at have malet billedet en morgen, da jeg vågnede op, hørte en stemme sige: Den blå klinik. Så begyndte jeg at kalde min klinik ” Den blå Klinik”.
Billedet som jeg kalder for Magikeren, malet i juni 2004:
Nøgleord til magikeren: Merkur, kommunikation, legende omgang med alle muligheder for kommunikation, fleksibilitet, genialitet
Dette billede efterfulgtes af flere andre billeder på tidspunkter, hvor der var en stilstand i min kursusvirksomhed, hvor jeg så fik tid til at meditere og gå indad.
Flere af mine billeder har jeg fået inspiration til via Tarokkort eller Saints and Angels Oracle cards.
Billederne har også givet mig inspiration til at holde kursus i ”Skab dit Livsværk”, hvor kursisterne bl.a. maler et symbol – se under kursus.
Efter inspiration fra en Fernisering jeg var til i Englehuset i Ansager.
Devaer - malet i efterårsferien 2006.
Jeg kalder dem for hhv. Havdeva, Bjergdeva og Ørkendeva.
Billeder malet på kursus i Kunstterapi på Skiathos i september 2006.
Rejsen mod Målet - Smertekroppens endeligt - Mimosehaven - Livsglæde
Sommeren 2008 malede jeg et billede, intuitivt, som jeg har kaldt "Åndelige samtaler".
Det forestiller faktisk de 5 fingre på en hånd. Jeg vidste ikke før senere, at jeg i grunden havde malet en hånd med åndelige personer. Det var startskuddet til, at jeg begyndte at undersøge mulighederne for uddannelse og er nu færdig som håndlæser og blindtegningstolker.